Hamilton Island

Efter at min mor og far havde kørt fra os i Brisbane havde jeg et par dage med undervisning, mens de kørte nordpå. Søndag morgen tog Carina og jeg så i lufthavnen for at flyve op og møde dem på en af øerne i Whitsundays, nærmere bestemt Hamilton Island.

Hamilton Island er en lille ø som ligger halvanden times flyvning nord for Brisbane og ligger på kanten af Great Barrier Reef. Øen er en rigtig ferie ø selvom der også skulle bo 1200 mennesker fast på øen. Mine forældre havde allerede hjemmefra lejet en rigtig lækker lejlighed med plads til os alle. Lejligheden indeholdt blandt andet 3 soveværelser, 3 badeværelser, en tv stue, en stor stue med spisestue og stort køkken, udendørs boblebad (som dog var pissekoldt) og altan hele vejen rundt. Så der var rigeligt plads til os 6 mennesker. Derudover hørte der også en golfvogn med lejligheden da dette var det primære transportmiddel rundt på øen.

Dagene på øen blev brugt på at vi snorklede ud fra stranden, var på en snorkle tur lidt længere nordpå i Whitsundays i kanten af Great Barrier Reef, vi gik en tur op på det højeste punkt på øen for at nyde den gode udsigt og frem for alt slappede af sammen med familien.
Især snorkle turen havde vi allesammen glædet os til. Man har jo hørt meget om hvor stort Great Barrier Reef er og hvor flot det er, men ville det være det i virkeligheden? Og selv med alt den hype man har hørt skuffede det på ingen måde. Selv om dagen vi var på snorkle tur var en lidt trist dag hvor det var overskyet og regnede en smule var det stadig vildt smukt. Så hvor smukt det vil være med sollys på (som alt andet lige får farverne til at poppe endnu mere). Det blev mig og Carina enige om at vi må tage op at kigge på senere 🙂

Efter et par dejlige dage tog mine forældre så torsdag morgen færgen tilbage til fastlandet for at begive sig til Cairns hvor de skulle flyve hjem fra. Det markerede så også slutningen på besøget fra mine forældre, min lillebror og hans kæreste hvilket har været rigtig hyggeligt, men også er gået meget hurtigt!

Til sidst får i lige et par billeder og en lille video.

Først en skildpadde vi så ud fra stranden. Vandet var rimelig uklart pga. tidevand og vind så den kom pludselig ud af ingenting.

vlcsnap-2016-08-16-21h07m16s603

Og så et par billeder fra vores snorkle tur.

vlcsnap-2016-08-16-21h14m16s159

vlcsnap-2016-08-16-21h15m48s767

DCIM978GOPRO

Og en lille video.