Rejselegat for Matematikere

Det sidste punkt på vores tur var Sydney. Vi havde et par dage her før vi skulle hjem til Danmark, og i dem havde vi tænkt os at se på de store højdepunkter og ellers bare ose rundt i byen.

Den største turistattraktion i Sydney er selvfølgelig Operahuset, og det skulle vi også se. Vi ville for det første have en rundvisning, men derudover havde vi nogle uger i forvejen bestilt billetter til at se en koncert i koncertsalen. Rundvisningen var selvfølgelig det første vi gjorde da vi ankom, og vi blev ikke skuffet. Operahuset er lige så imponerende i virkeligheden som det ser ud på billederne. Huset i sig selv er smukt, men placeringen af huset får det hele til at se endnu mere imponerende ud end det ville have gjort ellers. På rundturen i huset fortalte de selvfølgelig om historien for byggeriet, og her lagde de ikke skjul på problemerne mellem den australske regering og Utzon. Men flere ting omkring huset overraskede os dog alligevel. For det første er de to største sale slet ikke i kontakt med skallen, men er en bygning inde i bygningen. Det giver selvfølgelig på mange måder mening at man på den måde ikke har skulle indordne sig under formen af skallen, men overraskede os stadig. Den anden ting omhandler overfladen af skallen som vi begge havde troet var en enkelt overflade, men er tydeligt sammensat af en masse fliser. Men ingen af de ting ændre på at operahuset er en smuk bygning på alle punkter, fra alle vinkler og på alle tidspunkter af døgnet.

Koncerten vi havde booket billetter til var en koncert med The tallest man on earth, som er en svensk singer-songwriter. Vi kendte ikke til hans musik før, men da vi tjekkede om der kørte noget god musik i koncertsalen hørte vi nogle af hans sange online og syntes at det lød udemærket. Koncerten var rigtig god, og han formåede at få skabt en kontakt til alle i publikummet. Og man kunne også godt høre at salen er lavet til koncerter da lyden var helt fantastisk.

De næste par dage brugte vi på at ose rundt i byen, dog havde vi et andet must-do punkt på dagsordnen inden vi skulle hjem, Bondi Beach. Turen ud til Bondi Beach havde vi valgt at tage ved hjælp af en af de mange havnebusser som sejler i havnen. På den måde fik vi også set havnen, heriblandt Operahuset og Sydney Harbour Bridge fra vandet.
Bondi Beach er en meget kendt og rigtig lækker strand lige udenfor centrum af Sydney. Det der dog adskiller den fra de andre strande rundt om byen er at den har gode betingelser for surfere. Mens vi var i Sydney var der dog ikke noget der mindede om bølger, hvorfor jeg opgav at surfe der. Stranden er af de ovenstående grunde meget populær, hvilket man også kunne se i at der var en del mennesker selvom det bare var en helt normal torsdag. Med et så profileret sted er der dog også nogle skæve og sjove personligheder.

Efter Sydney gik turen hjem, hjem til kulden og at være arbejdsløs (eller arbejdssøgende som det så fint hedder nu). Det troede vi betød en masse fritid, men indtil videre har det ikke været tilfældet. Tiden har været fyldt med jul, nytår, lidt renovering af lejlighed og så ellers en masse tid med familien. Men det ser ud som om at vi kommer ind i en lidt mere rolig periode nu, hvilket bliver meget rart.

Men når vi nu sidder og kigger tilbage på vores år, så er det ikke helt til at tro vi kun har været afsted i et enkelt år da vi har oplevet så meget. For vi har oplevet utroligt meget, og er super glade for at Valdemar og Else Andersen i sin tid stiftede legatet.

Efter Melbourne og Great Ocean Road ville vi bruge de næste dage på at køre op langs kysten fra Melbourne til Blue Mountains lige udenfor Sydney.

Første stop på turen op langs kysten var Wilsons Promontory National Park. Parken er en halvø syd for Melbourne og har nogle rigtig flotte strande med flotte farverige sten. Vi gik nogle ture på de forskellige strande, men gik ikke i vandet da der var blå brandmænd i vandet og på stranden som skulle være lidt farlige. Det sidste stop i parken var et sted hvor det skulle være muligt at se kænguruer, emuer og wombaer. Det første stykke tid var der dog ingen dyr at se overhoved, men så kom vi længere ind på området, og pludselig var der massere af kænguruer og emu’er. Da vi var ret alene på området kom vi meget tæt på både kænguruerne og emu’erne, hvilket var ret fedt. Wombaterne derimod var der ingen af, men det var ikke den store overraskelse da de i de varme timer vil ligge nede i deres huler og slappe af.

På vores køretur var det dog ikke første gang vi fik nogle søde dyr at se tæt på. For på vej ned til Great Ocean Road fik vi set et par koalaer i træerne i vejkanten. Mens vi kørte forbi spottede jeg en i et træ, men da vi vendte om kunne vi simpelthen ikke finde den igen selv om vi kørte frem og tilbage flere gange. Da vi var lige ved at opgive fandt vi så en koala i et træ. Vi er dog ikke helt sikker på det var den samme, men vi fandt en og den var virkelig sød. Vi nåede dog ikke mere end 300 meter længere ned af vejen, og så helt ud til vejen i omkring 3 meters højde sad der endnu en koala. Den sov da vi kom forbi men vågnede da vi parkerede og fulgte os mens vi stod og betragtede den. Man kunne også tydeligt se forskel på de to, og dem vi havde set i Australia Zoo da det her var den sydlige koala som er lidt større og mørkere i farven. Men ligegyldigt hvilken slags koala det er, så er de bare søde at se på.

Fra Wilsons Promontory kørte vi de næste par dage op langs kysten. Turen var smuk, og fyldt med en masse små hyggelige kystbyer. Dog er det også sådan at på tredjedagen ligner de fleste kystbyer hinanden. Så da vi kørte mod Blue Mountains kørte vi ind i land for at se om vi også kunne finde en wombat, men heller ikke her havde vi held med det.

Vi ankom til Blue Mountains om eftermiddagen og nåede lige en tur ned og se de tre søstre og ind at snakke med informationen om hvilke gåture de ville anbefale vi skulle gå de næste dage. Vi fik også set at de ikke var særlig opfindsomme da de navngav området, for bjergene er virkelig blå at se på når man kigger ud over dem.

De næste to dage var vi ude på to meget forskellige gåture i Blue Mountains. Første tur gik ned i en dal, hvor ruten snoede sig mellem træerne, langs en lille flod som til tider var flere meter nede i en kløft. En meget smuk tur, dog også svær at tage billeder af da man hele tiden var midt i det hele.

Dagen efter gik vi en meget anderledes tur. Hvor den dagen før gik nede i dalen, gik det meste af stien denne gang på siden af klipperne. Udhugningen af den oprindelige rute skete helt tilbage i 1908, hvor de lavede den så den fulgte de naturlige hylder i klippesiden. Siden dengang er den dog blevet renoveret og der er også sat en hel del mere rækværk op end der var oprindeligt. Turen var virkelig flot, og især meget anderledes end den vi gik dagen før. På ruten var der massere af flot udsigt ud over området, og flere flotte vandfald, hvilket var virkelig flot. Og efter to gode dage i Blue Mountains gik turen de små halvanden time indtil Sydney.

Så er vores år i udlandet desværre ved at være slut. Vi har derfor over de sidste par uger haft travlt med at afslutte alle vores ting i Brisbane. Jeg fik afsluttet de sidste fag, bilen blev solgt og en del af vores ting blev sendt hjem da det var billigere end at få det med flyet. Vores tur hjemad går dog heldigvis ikke direkte fra Brisbane til København.

Vi har imens vi har været i Brisbane set de fleste af de ting som der er at se nord for Brisbane på vores forskellige ture. Det betyder dog også at vi stadig manglede alt det syd for, mere specifikt Melbourne, Sydney og det imellem. Så vores tur hjemad vil starte med at flyve til Melbourne, leje en bil og så køre langs kysten til Sydney hvor vi vil flyve hjem fra. Vi mangler dog også alt det vest for Brisbane, blandt andet Ayers Rock og hele vestkysten, men det må blive næste gang.

Vores tur startede d. 24 november da vi efter et par dage med rengøring af lejligheden var klar til at flyve til Melbourne. Melbourne er en behagelig by, hvilket også giver sig udtryk i at den gang på gang bliver nævnt som en af de bedste byer at bo i. Men som turist er Melbourne også en underlig by, da den ikke har nogle store turistattraktioner, lidt ligesom Brisbane. Byens største turistattraktion er at den er rigtig hyggelig og behagelig at gå rundt i. Så den første dag brugte vi på bare at gå en tur rundt i byen og slappe af, og kigge en smule på butikker. Vi skulle dog også lige vænne os til at temperaturen var noget anderledes end vi var vant til. For vi kom fra at næsten alle dage var temperaturen over 30 grader i Brisbane, og i Melbourne var temperaturen kun 16 grader men føltes som 12 grader da der var en kold vind. Og for at gøre det hele endnu bedre havde vi sendt det meste af vores ”varme” tøj hjem da det var meningen det skulle være sommer når vi tog syd på.

På dag to startede vi med en tur op i den højeste bygning i Melbourne hvor man fik en god udsigt ud over hele byen. Derefter gik vi ned i den nærtliggende park hvor der er et stort mindesmærke for faldne soldater. Det var oprindeligt blevet bygget til at mindes ofrene for første verdenskrig, men er siden blevet udbygget til også at være mindesmærke for anden verdenskrig, Korea krigen, Vietnam krigen og en masse andre konflikter hvor australske soldater har deltaget. Den sidste del af dagen brugte vi på at kigge mere på centrum af byen, hvor især hovedbanegården er en flot gammel bygning med en dejlig analog måde at vise hvor og hvornår de næste tog afgår.

Fra Melbourne gik turen vest på, og de fleste vil nok tænke at det er ikke mod Sydney, hvilket også er sandt. Men vest for Melbourne ligger Great Ocean Road, som blandt andet de 12 apostle er en del af. Vi havde online læst at det ville være en god ide at køre ud til enden af turen via motorvejen, overnatte der og så køre den ”baglæns” dagen efter. Fordelen var at man for det første havde hele dagen til turen, men derudover ikke ville være på udkigsposterne sammen med alle dagturene fra Melbourne. Da vi boede tæt på de 12 apostle kunne vi også tage ned og se solnedgang over dem. Solnedgangen blev dog ikke rigtig den oplevelse vi havde håbet på da det var overskyet og generelt dårligt vejr. Derimod fik vi svar på hvorfor der ligger så mange døde kænguruer langs vejen. For kænguruer er lige så dumme som rådyr og når det er mørkt hopper de ud foran bilen når man kommer kørende, hvilket de også gjorde for os. Vi var dog advaret og kørte derfor ikke hurtigt og kørte dem ikke ned.

Næste dag stod den på Great Ocean Road. Det som gør Great Ocean Road specielt, især den del i nærheden af de 12 apostle, er kystlinjen. Den kalksten som kystlinjen består af er gennem de sidste mange år blevet eroderet væk af havet og har skabt nogle virkelig spektakulære områder. Vi brugte de første mange timer på at se hvert eneste udkigspost der er på den mest spektakulære del i nærheden af de 12 apostle. Hvor de 12 apostle er de mest kendte, og er meget smukke, synes vi faktisk at de alle sammen er smukke på hver deres måde. Så vi var glade for at have massere af tid til at se dem alle sammen, og have de fleste af dem næsten alene. Når man står der undrer man sig over hvorfor det hedder de 12 apostle, for der har på intet tidspunkt været 12 søjler i havet. Faktisk startede området med at hedde soen og svinene, men det sælger bare ikke godt for turister, så det blev på et tidspunkt til apostle. Efter et stykke tid blev det så til 12 apostle taget fra biblen, selv om der på intet tidspunkt har været over 10 søjler, faktisk er der i øjeblikket kun 8, da den 9. kollapsede i 2009. Og af det kan man lære lidt om at navne på ting har en effekt, især i forhold til turister.

Den resterende del af turen til Melbourne er også smuk, dog ikke som omkring de 12 apostle. Men hvad området især har, er god surf. Hver by har minimum et godt surfspot og et par surfbutik, og det er også her at både RipCurl og Billabong er blevet startet med nogle surfere der syede våddragter i en garage. Desværre har vi i denne omgang ikke tid til at jeg skal ud og surfe hvert eneste sted, da turen så ville tager måneder, så det må også blive næste gang.

Efter besøget af Carinas mor havde vi lige et par dage uden besøg hvor jeg havde mulighed for at få lavet nogle af mine opgaver. Herefter ankom Carinas far, Allan, som også ville besøge os i omkring to uger.

Lige efter hans ankomst havde jeg nogle forelæsninger så Carina fik vist ham lidt rundt i byen, og han fik vænnet sig til tidsforskellen. Han havde også planlagt det således at han ankom et par dage før Carinas fødselsdag, så han kunne fejre det sammen med hende. Da jeg havde en fremlægning fejrede vi dagen stille og roligt med en stor cookie kage og så ud og spise nogle gode bøffer til aftensmad.

Det har altid været en drøm for Allan at komme en tur ud at snorkle på Great Barrier Reef, så vi havde inden hans ankomst arrangeret at vi skulle flyve en tur op til Cairns. Så lørdag morgen tog vi et fly nordpå til Cairns. På et Australien kort ser distancen fra Brisbane til Cairns ikke særlig stor ud, det er trodsalt i samme stat og ikke engang fra den ene til den anden ende, så det burde man jo kunne køre. Når man så indtaster det på GoogleMaps og finder ud af at distancen svarer til distancen fra København til Firenze, dog uden motorvej, bliver man hurtig enig med sig selv om at det er nemmere at flyve derop. I Cairns havde vi planlagt at vi selvfølgelig skulle ud på Great Barrier Reef, men derudover ville vi leje en bil og kigge på regnskoven og lokalområdet, og så havde vi også booket en togtur op til en lille by oppe i bjergene bag byen.

Vi startede med det vigtigste, nemlig turen ud på Great Barrier Reef. På båden advarede de om at der ville være bølger, så mig og Carina tænkte straks at det ville være som da vi var afsted med Carinas mor, men det var det overhoved ikke, heldigvis. Revet ligger meget tættere på land oppe ved Cairns, så lige over en times tid senere var vi ved det første af de tre steder vi skulle være.

Før Carina og hendes søster blev født dykkede Allan rigtig meget, men da de blev født var der ikke mere tid til det så han har ikke været ude at dykke i over 30 år. Mig og Carina havde allerede før vi tog afsted hjemmefra prøvet at overtale ham til at når nu han var ved Great Barrier Reef skulle han da prøve igen. Efter længere betænkningstid blev han til sidst enig med sig selv om at han gerne ville prøve igen, så vi skulle alle tre have to dyk ud af de tre steder vi skulle være. Da det som sagt havde været lang tid siden Allan havde været nede sidst skulle han lige have lidt genopfriskning af de basale ting, og så har udstyret også ændret sig meget på de 30+ år siden han dykkede sidst.

Han var selv mest i tvivl om han kunne få trykudlignet i ørene, eller om hans trommehinder var blevet for hårde, men på vej ned var der ingen problemer med ørerne. Lidt mere genopfriskning på bunden gik også uden problemer og så var det ellers afsted. Det gik generelt meget godt for ham, det eneste problem var faktisk at han fik brugt sin ilt alt for hurtigt og derfor måtte gå op et stykke tid før os.

Andet dyk gik også fint, og mig og Carina valgte også at tilkøbe et dyk nummer tre. For når man nu er på Great Barrier Reef skal man have så meget ud af det som overhoved muligt. Vi fik også en rigtig sjov oplevelse på det andet dyk da en lille havskildpadde var rigtig legesyg. Faktisk var den så glad for Carina at den mente de skulle kysse en smule, hvilket Carina med sin ilt i munden ikke mente var helt lige så god en ide. Men den var rigtig sød, og sjovt at den kom så tæt på.

Konklusionen for Allan mht. at dykke var at han synes det var sjovt at prøve at være nede igen, og at han også kunne mærke at han kunne huske mere af alle småtricksene jo længere tid han var nede. Men han var dog ikke sikker på at han ville gå i gang med at dykke igen, men glad for at han fik muligheden for at dykke på Great Barrier Reef.

Dagen efter havde vi lejet en bil, og ville køre nordpå op til regnskoven Daintree. Turen derop var rigtig smuk langs kysten. Vi havde set at man kunne komme på nogle sejlture på en flod oppe i regnskoven hvor der skulle være mulighed for at se krokodiller, så selvfølgelig skulle vi også det. Og vi blev ikke skuffet, for på den første tur havde en af de store drenge valgt at ligge sig op på kanten og sole sig, og da vi havde kigget på ham i et stykke tid mente han også at han havde fået nok sol så han gik i vandet og svømmede et stykke langs båden. Det var også sjovt at se hvordan at da guiden i starten sagde at folk skulle holde arme, kameraer og andet indenfor kanten af båden så krokodillerne ikke gik op og spise det var det ikke alle der overholdt det. Men efter at den 3,5 meter store krokodille var i vandet var der intet ud over kanten af båden resten af turen. Da man fik to sejlture for ens pris var vi også på en anden tur, hvor vi fik flere krokodiller at se, men de var noget mindre, og også lidt mere gemt inde i skoven.

Vi bestemte os også for at leje en bil på dag tre, da mig og Carina rigtig gerne ville ud at se næbdyr, og der var et sted i nærheden hvor man kunne det. Turen den dag tog os også igennem meget forskellige landskaber. Hvor vi dagen før primært havde kørt i regnskov og bakker kom vi på dag to igennem flere landbrugsområder og også et enkelt område som var meget outback lignende. Området havde termitbo langs vejkanten og var tørt og trist. Dog var det et meget lille område da det hurtigt skiftede karakter til landbrug med en masse kunstig vanding. Men sjovt at få en lille smagsprøve på hvordan størstedelen af landet ser ud. Men efter at have set det kan man også godt forstå hvorfor alle folk bor langs vandet.

Det vigtigste på dagen var at se næbdyr, og det fik vi set. Stedet vi havde set på nettet var en lille å inde i en lille by hvor der i den ene ende var en udkigspost. Vi startede i den anden ende, og gik langs åen for at se om vi kunne se et næbdyr lidt tættere på. Det første lange stykke tid så vi ingenting. Så pludselig så jeg en komme op meget kort, og Carina nåede også at få et glimt af den da den kom op en anden gang men så var den ellers som sunket i jorden. Nede ved udkigsposten var der dog lidt mere held, da der kom en svømmende forbi lige da vi kom derhen. Men distancen fra os og ned til det lille næbdyr var dog også ret langt, så ikke helt optimalt da det ikke ligefrem er et stort dyr. Vi blev dog forkælet på vej ned mod bilen da et næbdyr valgte at komme op og vi kunne følge det ned langs floden.

Den sidste dag havde vi bestilt en tur op til en lille by i regnskoven bag ved Cairns. Turen skulle foregå med tog derop, og med en gondollift ned. Beskrivelserne på nettet havde fortalt om en fantastisk udsigt og en smuk tur op til byen. Jeg vil dog sige at det var lidt oversolgt. Det meste af tiden var udsigten ind i træerne ved siden af sporet, og de steder man kunne kigge ud levede udsigten ikke op til beskrivelsen eller prisen på turen. Byen på toppen er en rigtig turistby, hvilket ikke lige er vores kop te. Det havde vi godt en ide om, hvorfor vi havde fundet et sommerfuglsreservat som vi tog ind og kiggede på. Og her blev vi ikke skuffet da der var den ene store farverige sommerfugl efter den anden.

Efter at have fået noget frokost og kigget lidt i turistbutikkerne skulle vi ned igen med en gondol. Og det var udsigtsmæssigt meget smukkere end toget, da man svæver over træerne og derfor hele tiden har udsigten. Så vil nogle argumentere for at der er noget historisk i selve turen med toget, men personligt var jeg mere til gondolturen end togturen. Efter turen tog vi efter nogle gode dage Cairns i lufthavnen og fløj om aftenen hjem til Brisbane.

Efter at være kommet hjem til Brisbane igen tog vi også Allan med en tur i Australia Zoo. Vi kunne jo ikke have at han var kommet hjem uden at have set hverken kænguruer eller koalaer.

Vi tog også en tur på det lokale bryggeri XXXX. En god tur hvor man både fik lidt at vide om historien for bryggeriet men også fik en generel intro til øl brygning. Især en af de ting de fortalte overraskede os meget, nemlig at XXXX er den mest solgte øl i Australien. Var jeg blevet spurgt inden havde mit bud været at det var Foster, men generelt er der meget få steder der overhoved sælger Foster, og som en lokal fortalte os så er dørstopper det eneste man kan bruge Foster til.

Den sidste punkt på programmet var racerløb i Gold Coast. En gang årligt kører den australske V8 serie et gadeløb i Gold Coast over 3 dage, og vi havde billetter til hele søndagen. Udover hovedeventen som er V8 løbet var der før det nogle andre forskellige løb. Først et løb med pickup trucks som dog aldrig rigtig nåede i gang da et par af bilerne kørte sammen og det skabte en harmonika effekt og i hvert fald 6 af bilerne skulle trækkes derfra. Efter nogle andre korte løb med Porscher og andre racerbiler kom nok det bedste racerløb, nemlig stadium trucks. I stadium trucks er der for det første hop rundt omkring på banen, og de er ikke blege for at skubbe til hinanden. Derudover samler de også bilerne hver fjerde omgang så alle dem der er kørt lidt ind i hinanden og kommet bagud kommer op til de andre igen, det er genialt. Inden hovedløbet skulle der lige lidt opvisning til af forskellig art, hvilket blandt andet betød at luftvåbnet igen kom med deres jetjagere og fløj over banen. Man kunne tydeligt se at det var hovedløbet ud fra hastigheden på bilerne, og generelt hvor professionelle de så ud. Men for os som intet vidste om selve deltagerne var det dog også et meget langt løb på over 100 omgange, hvor de andre var 10-20 omgange. Så efter lidt over 60 omgange havde vi fået nok og begav os hjemad før alle andre fik samme ide.

Vi har haft ret travlt den sidste måneds tid med besøg fra Danmark. Først havde vi besøg af Carinas mor og hendes mand Graham, og efterfølgende af Carinas far. Derudover har jeg indimellem skulle lave mine opgaver, så der har været rigeligt at se til, hvorfor det også først er nu jeg rigtig har fået tid til at skrive blogindlæg. Og første indlæg vil være om besøget af Carinas mor og Graham.

Besøget startede med at vi tog en tur i et Koala Sanctuary. I koala sanctuariet havde de selvfølgelig en masse koalaer, som lige gyldigt hvor mange man ser er søde. De havde også prøvet at udvide til at have mere end bare koalaer, så det mere lignede en zoologisk have, men den del var dog slet ikke på niveau med Australia Zoo. Derimod havde de mange flere koalaer, og de havde også mulighed for at man (som man jo skal som turist) kan få taget et billede med en Koala, så det var vi jo nød til at få også :).

Efter også at have haft set os omkring i Brisbane i et par dage skulle vi på road-trip. Vi havde planlagt et roadtrip i 3 dage nordpå hvor vi skulle en tur på rom destilleri, en tur på Great Barrier Reef og en kanotur i Noosa Everglades. Turen startede med en køre dag op til Bundaberg, hvor vi om eftermiddagen havde en rundvisning på Bundaberg Rum. Når man kører til Bundaberg forstår man godt hvorfor der ligger en destilleri i byen, for næsten det eneste der bliver groet fra Brisbane til Bundaberg er sukkerrør. På destilleriet fortalte de også at før destilleriet blev anlagt havde bønderne i området intet at gøre med alt den melasse de havde i overskud fra sukkerproduktionen så de smed den bare ud i floden, hvilket ikke var optimalt. Turen rundt på destilleriet var rigtig god, da man både fik noget historie om selve destilleriet men også en general forståelse for hvordan rom bliver produceret. Til sidst kom det vigtigste, nemlig smagsprøverne, og de var faktisk ret gode.

Dagen efter begyndte tidligt, da vi skulle en tur ud på Great Barrier Reef. Det er den sydligste del af revet man kan sejle ud til fra Bundaberg, og det ligger lidt længere ude end længere nordpå, hvorfor vi havde en 3 timers sejltur derud. Da vi sejlede fra havnen sagde de at der i starten ville være lidt bølger, men at de skulle blive mindre efter små 30 minutter. Det var lidt en underdrivelse med nogle bølger, og det blev ikke bedre, hvorfor store dele af båden blev søsyg og personalet havde travlt med at samle brækposer ind og uddele nye brækposer. Af os fire havde Carina det fremragende og sov reelt set hele turen derud som en lille baby. Graham og mig kunne have haft det bedre, men blev ikke rigtigt søsyge. Carinas mor derimod fik det ret dårligt, og så behøves jeg ikke gå i detaljer med det.

Stedet vi sejlede ud til hedder Lady Musgrave Island, og er en ø med et rev omkring som danner en lagune. Det betyder også at da vi først kom ind i lagunen var der intet problem med gyngende båd og søsyge overhoved. Turen bestod af en tur ind på øen, en tur med en glassbottom båd og så snorkling eller dykning. Personligt ville jeg gerne have byttet de to første ture for mere tid til dykning og snorkling, men turene var faktisk udemærket. Vi fik blandt andet set nogle havskildpadder på vores tur i glassbottom båden. Mig og Carina havde også bestilt en dykkertur og på den fik vi også set flere skildpadder, og en masse koraller.

Turen hjem var meget bedre end turen ud, da bølgerne var blevet mindre og vi sejlede med dem. Derudover fik vi lige en ekstra bonus i form af at der var mange hoppende pukkelhvaler. Det er sæson for at pukkelhvalerne migrerer, hvilket betyder der er ret mange. Faktisk har mig og Carina været heldige at se en kun 100 meter fra stranden da vi var en tur på stranden ved Gold Coast. Det var dog noget helt andet her, da de rigtig var i hoppehumør og vi fik rigtig mange gange set hele hvaler over vandoverfladen. Og ikke nok med det, så fik vi det store opvisning da to hvaler hoppede samtidig, hvilket var virkelig fedt.

Dagen efter startede også tidligt da vi havde en kajak tur i Noosa Everglades foran os. Vi havde bestilt to tomands kajakker, en til hvert par. Turen vi havde valgt var en selvguidet tur, men da der var en guidet tur samtidig kunne vi bare følge efter dem i starten. Efter et lille transportstykke over en sø kom vi ind på de smukke områder. Først kom vi ind i en anden sø som, undtaget af en lille sejlrende, var dækket af åkander som alle havde blomster. Modsat den guidede tur fortsatte vi længere ind, og kom ind i nogle små kanaler hvor der var meget fredfyldt med træerne voksende ud over. Efter at have sejlet et stykke tid vendte vi om, spiste vores medbragte mad på et picnic område og sejlede den samme smukke vej tilbage. Efter vores kajak tur kørte vi en tur til Noosa Heads og gik en lille tur i regnskoven. Det vigtigste var dog at vi så en koala i det fri. Eller det vil sige, et skilt havde forklaret hvor der skulle være en, og vi kunne finde en sort plet 25 meter oppe i et træ som man med lidt zoom på kameraet kunne se var noget pels. Så vi har set en koala i det fri, dog ikke helt så spektakulært som vi havde håbet på.

Mig og Carina har haft planlagt at vi skulle springe i faldskærm længe. Vi havde egentlig tænk os det skulle være i New Zealand, men fik det aldrig rigtig planlagt. Da min familie var forbi ville min lillebror og hans kæreste også ud at springe faldskærm, og vi havde faktisk tænkt os at ville springe med dem. De fleste fly har dog kun plads til tre, og så gik pointen dog af det og vi valgte at vente. Da vi snakkede med Carinas mor sagde hun at Graham altid havde snakket om at springe i faldskærm, og det selvom han ikke har det særlig godt med højder. Så vi havde en aftale med hende om at vi ville vente til de kom. I løbet af ugen fik vi så booket en tur, og det uden at Graham havde nogen ide om at han altså skulle springe i faldskærm. Dagen hvor vi havde booket det til kom, og han havde fået at vide vi bare skulle køre op og kigge på Sunshine Coast. Da vi så i stedet halvvejs til Sunshine Coast kører ind på en lille parkeringsplads ved siden af en lille landingsbane kunne man se han pludselig vidste noget var planlagt. Han var dog heldigvis meget glad for overraskelsen.

Vi skulle alle tre have et tandem spring, da det er den eneste måde at få frit fald på. Springet ville ende med at vi skulle lande på en strand også, så nok meget godt vi ikke selv skulle styre faldskærmen. Først skulle vi dog lige have lidt udstyr på, og en lille introduktion til de meget få ting man skulle gøre som “passager”. Derefter var det op i den meget lille flyver, og her kunne man godt forstå de kun kunne lave 3 tandemspring af gangen. Faktisk var selve flyveturen den mest skræmmende del af turen. For det første var det et meget lille fly, og alt statistik viser at det er dem der falder ned. Derudover var der ingen rigtig dør, men kun et rullegitter som så blev tætnet med et stykke skumgummi. Så efter at have fløjet opad i et stykke tid var vi endelig ved at være der, og skulle sættes endeligt sammen med instruktøren.

Selve springet foregår ved at man sætter sig ud på kanten, og så falder man egentlig ud af døren. Derefter er det op til instruktøren efter et par saltomortaler at få styr på det hele, og så er det ellers bare at nyde omkring et minuts frit fald, og fuck det er fedt! Farten, og adrenalinen i blodet, det er bare fedt og svært at forklare. Vejret var godt, som det næsten altid er her, og udsigten fra de 14.000 fod var virkelig god. Man kunne se ind til Brisbane, samtidig med stranden og havet under os, virkelig et lækkert sted at springe. Efter et minuts frit fald var det tid til at folde faldskærmen ud, og så ellers nyde de 6-7 minutter resten af turen tager ned i stille og roligt tempo. Undervejs fik vi også lige lov til selv at styre faldskærmen, hvilket er overraskende nemt. De overtog dog selv styringen da vi kom tættere på jorden og var også dem der var ansvarlige for landingen på stranden. En virkelig fed tur! Og da Carinas mor ikke skulle springe havde hun fået lov til at køre med til vores landingspunkt og kunne derfor tage nogle fine billeder af os.

Som tidligere nævnt er den faglige del af opholdet i Brisbane at jeg skal tage et Graduate Certificate i Project Management. Det betyder også at jeg modsat Auckland skal læse fuldtid, hvor det var ¾ tid i Auckland. Det betyder at jeg selvfølgelig bruger mere tid på undervisning, men mest af alt er der mange flere opgaver her end i Auckland. Da det også er et nyt område for mig er der også nogle flere ukendte ting som gør at opgaverne tager længere tid at lave.

Jeg skal på det semester vi er her have fire fag. To af fagene løber som semester fag, mens de to andre løber i blokstruktur. Tiden er gået meget stærkt og jeg har allerede afsluttet det ene blokstruktur fag, og er halvvejs i gennem det andet. De to blokstruktur fag er Project Management Essentials 1 og 2, og er klart de fag jeg føler mest relevante for mig. Da det hele er nyt for mig har de nemlig givet det gyldne overblik over hele projektet, og en kort introduktion til alle delelementerne. De to andre fag er Systems in Projects Management and People and Projects. Systems in Project Management handler om at tænke på projektet som en enhed og ikke bare kigge på delelementerne, hvilket også er udmærket. People and Projects derimod er et rigtig snakke fag, og er langt fra min kop te. Der er lidt for meget RUC, sidde i rundkreds og snakke om følelser i mellem de forskellige medarbejdere i et team. Men jeg er dog langt fra den eneste, da de fleste på holdet er ingeniører og derfor deler min holdning om at der er lidt for meget rundkreds over det fag.

Men alt i alt er det meget godt, og jeg får lært en masse som jeg ikke vidste i forvejen og får sat noget system på nogle af ting jeg godt vidste.

Udover at bruge tid på universitet hygger vi os ellers i Brisbane. Vi får kigget os lidt omkring i byen, surfet en smule, været i forlystelsespark, og ellers nyder vi bare varmen og livet. Det sidste stykke tid har der været Brisbane Festival og her er højdepunktet et stort fyrværkeri på floden også kaldet River Fire. Vi havde bestemt os for at se det fra vores altan. For det første var udsigten super ned over floden på fyrværkeriet, derudover skulle vi ikke kæmpe med de 500.000 som ville være i byen for at se det. Før fyrværkeriet var der dog lidt opvisning fra militæret. Først havde de nogle forskellige militær helikoptere til at flyve rundt over floden og lave nogle forskellige ting. For vores vedkommende var vi dog lidt vildere med de F18 jagerfly som også kom ind over floden i lav højde. Vi havde allerede fredag fået en forsmag da de (uden vi vidste det) lige skulle øve sig og derfor kom flyvende henover universitetet midt i min frokostpausen. De fløj lige forbi vores bygning, og i ca. samme højde som vores lejlighed hvilket gjorde man virkelig kunne høre og mærke flyet. Efter militærshowet, og en pause så det kunne blive mørkt gik de så i gang med 20 min fyrværkeri forskellige steder på floden, på toppen af nogle af bygningerne, og på de forskellige broer.

Og så lige et billede af en af helikopterne fra vores lejlighed.

Et billede af F18 flyet over mit universitet da de øvede dagen før, kan dog ikke tage æren for at have taget billedet.

Fik dog en lille film da det kom forbi om aftenen.

Efter at min mor og far havde kørt fra os i Brisbane havde jeg et par dage med undervisning, mens de kørte nordpå. Søndag morgen tog Carina og jeg så i lufthavnen for at flyve op og møde dem på en af øerne i Whitsundays, nærmere bestemt Hamilton Island.

Hamilton Island er en lille ø som ligger halvanden times flyvning nord for Brisbane og ligger på kanten af Great Barrier Reef. Øen er en rigtig ferie ø selvom der også skulle bo 1200 mennesker fast på øen. Mine forældre havde allerede hjemmefra lejet en rigtig lækker lejlighed med plads til os alle. Lejligheden indeholdt blandt andet 3 soveværelser, 3 badeværelser, en tv stue, en stor stue med spisestue og stort køkken, udendørs boblebad (som dog var pissekoldt) og altan hele vejen rundt. Så der var rigeligt plads til os 6 mennesker. Derudover hørte der også en golfvogn med lejligheden da dette var det primære transportmiddel rundt på øen.

Dagene på øen blev brugt på at vi snorklede ud fra stranden, var på en snorkle tur lidt længere nordpå i Whitsundays i kanten af Great Barrier Reef, vi gik en tur op på det højeste punkt på øen for at nyde den gode udsigt og frem for alt slappede af sammen med familien.
Især snorkle turen havde vi allesammen glædet os til. Man har jo hørt meget om hvor stort Great Barrier Reef er og hvor flot det er, men ville det være det i virkeligheden? Og selv med alt den hype man har hørt skuffede det på ingen måde. Selv om dagen vi var på snorkle tur var en lidt trist dag hvor det var overskyet og regnede en smule var det stadig vildt smukt. Så hvor smukt det vil være med sollys på (som alt andet lige får farverne til at poppe endnu mere). Det blev mig og Carina enige om at vi må tage op at kigge på senere 🙂

Efter et par dejlige dage tog mine forældre så torsdag morgen færgen tilbage til fastlandet for at begive sig til Cairns hvor de skulle flyve hjem fra. Det markerede så også slutningen på besøget fra mine forældre, min lillebror og hans kæreste hvilket har været rigtig hyggeligt, men også er gået meget hurtigt!

Til sidst får i lige et par billeder og en lille video.

Først en skildpadde vi så ud fra stranden. Vandet var rimelig uklart pga. tidevand og vind så den kom pludselig ud af ingenting.

Og så et par billeder fra vores snorkle tur.

Og en lille video.

Siden vi fik vores lejlighed har vi haft travlt, meget travlt faktisk. Vi fik nøglerne til vores lejlighed fredag d. 15. juli og brugte weekenden på at få købt de manglende ting ind, og herefter har vi haft kæde besøg fra Danmark.

Om mandagen ankom to af mine folkeskolekammerater sammen med den enes kæreste. De havde inden de ankom her rejst rundt i henholdvis 2 og 1,5 uge og havde derfor allerede set store dele af Australien fra Melbourne til Cairns og Great Barrier Reef. Så vi var det sidste stop på deres tur inden de skulle retur til Danmark. Den ene tog hjem tirsdag mens den anden og hans kæreste tog hjem torsdag, så vi nåede lige at vise dem lidt af Brisbane og så var vi en tur i Australia Zoo. Australia Zoo er den zoologiske have som Stewe Irwin ejede og som stadig er ejet af hans familie. Her er der selvfølgelig en masse krokodiller og alligatorer, men for os var højdepunkterne helt klart koalaerne hvor man har mulighed for at komme tæt på og ae dem, og kænguru områderne hvor man går frit i et større områder med kænguruer og derfor kan komme helt tæt på og klappe dem. Nogle gode dage, hvor vi også fik fejret vores tre 30’års fødselsdage med en god middag.

Da de var taget hjem gik der kun et par dage før en af Carinas veninder kom og boede hos os i næsten en uge. Det var dog samtidig med en af mine undervisningsweekender hvor jeg har to fulde dage på universitetet, så det var ikke meget jeg var hjemme mens hun var her. Hun havde også da hun ankom til os allerede brugt 3 uger i Australien og brugte derfor tiden på at slappe af sammen med Carina, og shoppe en smule. En enkelt lille tur til Byron Bay og hippiebyen Nimbin blev det dog til mens hun var her.

Da hun tog afsted havde vi lige en lille uge fri, hvor vi så kæmpede med at få internet. For at få internet viste sig at være meget besværligt. Efter vi bestilte i den weekenden hvor vi flyttede skulle en tekniker fra Telstra (Australiens pendant til TDC) give os et telefonnummer i lejligheden, hvilket er nødvendigt for at få ADSL. Det tog selvfølgelig næsten to uger før det skete. Men da det var gjort havde vi stadig ikke internet da den tidligere lejers telefonnummer stadig var tilsluttet. Så efter noget tovtrækkeri mellem os, vores internetudbyder og ejendomsmægleren blev det endelig afklaret af ejendomsmægleren skulle bestille endnu en tekniker som skulle lave det sidste kabelfiksfakseri i bygningen for at vi kunne få internet. Så efter 3 uger lykkedes det os endelig at få internet.

Og i søndags fik vi så besøg igen, denne gang var det mine forældre, min lillebror og hans kæreste der kom på besøg. De havde inden da brugt lige over en uge på at køre fra Melbourne over Sydney op til os. Turen herop var gået lidt hurtigere end planlagt da vejret ikke havde været på deres side, men heldigvis havde det ikke fulgt efter dem da vi havde nogle dejlige solskinsdage her i Brisbane. Mens de var her tog vi endnu en tur i Australia Zoo da man aldrig bliver træt af at ae koalaer og kænguruer, og man kan ikke have været i Australien uden at have gjort det heller. Derudover viste vi dem selvfølgelig rundt i Brisbane, og så var vi en dag på stranden så min lillebror også havde mulighed for at prøve kræfter med at surfe.

Uden at tage noget fra de andre besøg kan intet rigtig måle sig med at få besøg af sin familie man ikke har set i 8 måneder. Jeg lider på ingen måde af hjemve, men et besøg fra ens familie efter så lang tid kan man ikke hamle op med. Det er bare dejligt at se dem igen, for Facetime er bare ikke det samme.

Selv om de kørte videre i morges er vi dog ikke helt færdig med at se dem. Jeg skal lige have to fulde dage på uni fredag og lørdag, men søndag flyver vi op og møder dem på Hamilton Island som er en af øerne i Whitsundays og ligger lige i kanten af Great Barrier Reef. Her skal vi indtil onsdag slappe af og snorkle i koralhavet. Så det glæder vi os til.

Efter det har vi noget tid til at være alene, og jeg får også noget tid til at lave de opgaver som naturligt kommer når alle mine fag har været i gang et stykke tid. Men efter 5 uger begynder vi at få besøg igen da først Carinas mor og derefter Carinas far kommer på besøg. Det glæder Carina sig naturligvis til, især nu min familie har været forbi er Carina også begyndt at savne sin familie lidt mere.

Og til sidst et par billeder fra en af vores ture til Australia Zoo, og et billede af mig og min lillebror efter en af vores surfture.

Efter at være ankommet til Brisbane fyldt med energi ovenpå en afslappende ferie på Fiji skulle vi igang med at få klaret de praktiske ting i vores nye hjemland. Vi havde allerede mens vi var i New Zealand fået åbnet en australsk bankkonto og overført nogle penge til den. Det betød at vi dagen efter vi ankom blot skulle gå ned i banken med vores pas og underskrive nogle papirer for at få kontoen endeligt godkendt og udleveret vores forudbestilte visa kort. Vi havde lært af erfaring fra New Zealand at det hele er lidt nemmere når man har penge på en lokal konto til at overføre når man skal betale lejlighed og købe bil, selvom det dog gik hurtigt i New Zealand og vi ikke nåede at få problemer der. Derefter ind og få nogle telefonnumre, hvilket også gik smertefrit. Så nu er vi at fange på:

Christian: +61 (0) 422 617 614
Carina: +61 (0) 402 495 914

Det største, og mest besværligt at få klaret er at få en lejlighed. Vi var både i Dunedin og Auckland ude for at de fleste kontrakter var på 6 eller 12 måneder, hvorfor vi med vores 2 og 4 måneder ikke var særlig attraktive lejere. Det betød også at vi ikke havde så mange muligheder for at vælge lejlighed i nogen af byerne men lidt måtte tage hvad vi kunne få, vi var dog heldige med at få gode lejligheder begge steder. I Brisbane er vi lidt i samme båd da vi kun skal bruge lejligheden i 4,5 måned, hvorfor vi var spændt på hvad ejendomsmæglerne ville sige til dette. Men modsat i Auckland og Dunedin (hvor vi også var begge steder ved studiestart i store universitetsbyer) mente de alle sammen at det ikke burde være et problem at få lejlighederne i kortere tid end de normale 6 eller 12 måneder. Det betød til gengæld også at der nu var mange muligheder for os, og at vi så skulle til at vælge. Vores optimale lejlighed ville ligge i centrum, have minimum et soveværelse, have en altan og have en parkeringsplads inkluderet. Med de mål i mente gik vi igang med at kigge på lejligheder på nettet, og fandt rigtig mange som opfyldt de fleste af vores ønsker, men også nogle som opfyldte dem alle. Da man nemt kunne booke fremvisninger på nettet gik vi igang og havde allerede tirsdag eftermiddag den første, efterfulgt af 5 om onsdagen, og så havde vi 2 planlagt til torsdag. Derudover havde vi en liste med minimum 10 lejligheder som backup hvis de første ikke var noget. Og som forventet var det godt vi kom ud at se nogle af dem, for en del af dem var meget anderledes i forhold til de fine billeder på nettet. Men en af de lejligheder vi så om onsdagen havde bare alt det vi ønskede. Så efter den fremvisning havde vi to timer inden den næste fremvisning og skyndte os hjem og lave en ansøgning. Torsdag formiddag havde ejendomsmægleren gennemgået ansøgningen, spurgt ejeren om han ville gå med til 4,5 måneds leje, og meldt tilbage at vi kunne leje den såfremt vi stadig var interesserede. Så efter at have overført nogle penge i depositum og husleje var vi fredag ude at underskrive kontrakten og modtog nøglerne.

Lejligheden ligger på 21. etage og har derfor en rimelig god udsigt ud over byen. Derudover ligger lejligheden, som de fleste lejligheder i Brisbane, i et højhus hvor der også er hotel på nogen af etagerne. Vi har derfor også adgang til de faciliteter der normalt er på et hotel og derfor i bygningen, som pool område med spa, udendørs grill, fitness center, mini biograf og et skydeck på 36. etage. Især poolen ser rigtig lækker ud, og med en meget varm sommer på vej tror vi at det bliver lækkert at kunne køle af i den.

Vejret er også en ting vi lige skal vænne os til. For selvom årstiden siger at det er vinter i Brisbane betyder det at det kun er 20-25 grader om dagen. Men de lokale tager årstiden alvorligt og det er derfor meget normalt at se dem i jakker og halstørklæder selvom der er sol og over 20 grader. Det betyder også det er meget nemt at adskille de lokale fra turister, for turisterne har taget shorts på, for det er solskin og 20 grader. Personligt ligger vi lige imellem med et par lange bukser og korte ærme eller en tynd bluse. Men det er dejligt med en mild vinter, men vi er også spændte på hvordan det bliver til sommer når det bliver meget varmt.

Og så lige et par billeder af lejligheden fra annoncen, da vi ikke rigtig selv er kommet på plads endnu.