Month: June 2016

Der er nu ikke mange dage til vi skal rejse fra Auckland. Som en del ved skal vi på vej til Australien lige holde en lille ferie på Fiji, for vi har haft det meget hårdt indtil videre ;). Vi skal være på Fiji i 13 dage som er fordelt på at vi først skal ud på en meget lille ø, og derefter skal vi også være på hovedøen i en håndfuld dage. Tiden skal vi primært bruge på at snorkle og dykke, og ellers kigge os omkring og slappe af. Så det glæder vi os til, især at komme tilbage til varmen nu vinteren er ved at komme til Auckland.

Tiden i Auckland har været rigtig god. For det første har min undervisning været god, hvor jeg har lært en masse. Derudover har vi også mødt nogle flinke mennesker som har gjort at vi har følt os rigtig velkomne. Det er derfor også med en lidt underlig fornemmelse at vi skal til at rejse videre. For modsat tiden i Dunedin hvor vi ikke var så længe så har vi rigtig nået at føle os hjemme her i Auckland, og fået etableret en hverdag. Men vi glæder os også til at komme til Brisbane hvor vi udover nye oplevelser også får en masse besøg i starten af både venner og familie. Og det bliver lidt rart at skulle se dem igen efter et halvt år ude i verden.

Jeg har ikke rigtig skrevet om min undervisning her på bloggen, så det skal i ikke snydes for nu jeg er færdig med min undervisning og eksamener på AUT. Jeg har haft tre fag, to i management: Organisational Change og Organisational Behaviour. Og derudover et enkelt økonomi fag, Industrial Organisation. De to management var noget helt nyt for mig, hvorfor det især var her jeg var spændt på hvordan det skulle gå. Var der en masse basisviden jeg skulle læse op på samtidig med jeg skulle lære det nye i fagene eller ville det være forholdsvist nemt at følge med. Og her var det helt klart i den sidste kategori, da der ikke var noget som helst basisviden, og jeg på intet tidspunkt følte at jeg manglede noget. Det var også meget rart at der ingen eksamener var, men kun 3 afleveringer i hvert fag. Og med massere af konstruktiv kritik på ens afleveringer lærte jeg en del i begge fag. Men der var selvfølgelig også ting som var meget anderledes end hvad jeg var vandt til fra Danmark. Da begge fag var meget teoretiske var afleveringerne generelt en literature-review hvor man inddragede personlige erfaringer. Jeg brugte derfor meget tid på at finde litteratur for at leve op til kravene om minimum 10 peer reviewed articles til hver opgave. Og jeg må personligt erkende at det tit endte med at man ledte efter artikler bare for at nå minimumskravet, hvilket jeg ikke altid fandt givende. Men det lærte mig en masse, og det er altid rart at prøve noget nyt. Økonomi faget derimod var som jeg havde været vandt til fra KU, men ikke som de studerende her var vandt til. For det første var vi kun 3 studerende, hvilket betød at forelæseren lavede lidt om på strukturen. Hvor det var meningen vi skulle have forelæsninger med nogle artikler som case-studies ændrede hun det til at blive mere data orienteret med en større opgave om det. Og den del havde de to andre studerende ikke rigtig beskæftiget sig med før. Så selv om jeg ikke havde brugt Stata til at lege med data før, så lærte jeg det hurtigt ud fra min erfaring med R, vba osv. Så det endte også med at jeg hjalp dem rigtig meget med den del, hvilket de var meget taknemmelige for. Derudover var eksamen som en rigtig Mat-øk eksamen med noget anvendt økonomi med en del algebra, hvorfor det passede mig rigtig godt.

Så nu hvor mine karakterer er ved at være endelige kan jeg virkelig se at det er en del nemmere at få gode karakterer hernede end det er derhjemme. Mine karakterer på KU var ikke prangende, hvilket retfærdigt afspejlede min indsats. Hernede har jeg ikke haft det som mål at få gode karakterer, men derimod ville jeg gå efter at bestå alle mine fag og også få en masse oplevelser udenfor universitet, hvilket også er meningen med legatet. Min arbejdsindsats har derfor været som derhjemme, men modsat derhjemme har der her betydet at jeg har fået rimelig godt karakterer i form af et A+ i mit økonomi fag og et A/A+ og B/B+ (de er ikke helt endelige endnu) i mine to management fag. Men jeg brokker mig ikke, da det trodsalt er sjovere at få højere karakterer, især når man ikke har brugt alt for meget tid på at få dem.

Det har været et stykke tid siden det sidste indlæg, så jeg vil opsumere en lille måneds tid i dette indlæg. Det sidste indlæg handlede om hvordan vi fik vores bil stjålet, hvilket jo ikke ligefrem var optimalt. Men vi reagerede hurtigt efter vi fik at vide den var brændt og kom på TradeMe (New Zealandsk version af den blå avis) og købte en billig bil. Så vi har siden da haft en Honda Accord Station Car fra 1994, som ikke har et lige så velholdt interiør og eksteriør som vores gamle bil. Men motoren fejler intet, og den tidligere ejer var en tysk backpacker som havde kørt rundt på sydøen uden problemer, så det håber vi heller ikke den får for os (7-9-13).

Vi har siden også kigget os lidt rundt omkring i Auckland og i lokalområdet. Vi har blandt andet været en tur i Auckland Zoo, hvor vi så endelig fik muligheden for at se nogle Kiwi fugle. Kiwi fuglen er en af de fugle som er unikke for New Zealand, men hvor antallet er drastisk reduceret efter europæerne og vores husdyr ankom til New Zealand. Før ankomsten af europæere var der massere af unikke fugle i New Zealand, hvor Kiwien og Moaen er de mest kendte. Nogle af disse fugle kan dog ikke flyve, og havde ingen naturlige fjender i form af rovdyr på landjorden. Moaen blev udryddet da det blev jaget af mennesker, faktisk var det Maorierne der fik udryddet den, så det er da en ting vi europæere ikke kan bebrejdes for. Kiwien derimod er primært truet af de dyr vi europæere medbragte, som hunde, katte og fritter da de alle har meget nemt ved at dræbe de små skrøbelige Kiwier. Men man gør meget for at beskytte dem, hvilket primært betyder at man holder besætningen af de vilde skadedyr som hunde, katte og fritter nede. Kiwierne er natdyr, hvilket gør at det er utrolig sjældent man ser dem i naturen. Så i Auckland Zoo er de også fremvist i en mørkelagt bygning som om det er nat så man kan se dem mens de er aktive. Det var fedt, og også på tide at vi fik set de fugle som befolkningen har taget deres navn efter :). Men generelt var den zoologiske have meget fin, og havde rigtig mange sjove og søde dyr som røde pandaer, men også grimme dyr som den nedenstående Tasmanske djævel. Især når den hvæser både lyder og bliver den endnu grimmere end på det billede vi lige fik fanget af den.

Derudover har vi også været ude at gå en tur med en af mine studiekammerater og nogle af hans venner. Vi havde dagen inden været ude at få et par øl med dem, og blev der inviteret med på deres gåtur dagen efter. Selve ruten havde en af pigerne fundet på nettet, og den skulle starte fra Anawhata beach som er en af de mange strande der ligger en times kørsel vest for Auckland. Den mest kendte strand i området er Piha, som er kendt for sin surf (hvilket også er der jeg surfer) og hernede også for tv-showet Piha rescue som handler om livredderne på stranden. Men efter at have gået ned til stranden skulle vi finde starten på ruten, og efter lidt søgen fandt vi en sti og begav os op i terrænet. Stien var dog ikke blevet brugt særlig meget kunne man se, så den begyndte også at blive mere og mere groet til. Og det var desværre med det som de hernede kalder cutty grass, hvilket er en rimelig tyk græssort med meget skarpe blade. Så især de piger som havde valgt at tage korte shorts på fik skåret sig lidt i benene. Vi nåede ikke helt op til toppen af ruten da stien til sidst forsvandt helt. Da vi kom ned på stranden igen stødte vi ind i en mand og hans kæreste som nogle af dem vi gik turen med kendte. Da han var stået op den morgen havde han bestemt sig for at han ville bygge en T-rex ud af sand. Så bevæbnet med en skovl var de taget på stranden og var gået i gang med at lave den. De fleste af de andre fra vores gruppe gik i gang med at hjælpe dem, og efter en times tid havde de fået lavet en 5 meter lang T-rex i sandet, og lige netop i tid nok til at nå at gå turen op til bilen inden solen begyndte at gå ned. Nedenstående billede er udsigten oppe fra parkeringspladsen ned på stranden hvor gåturen begyndte.

Vi har også været på en weekendtur til den nordlige del af nordøen. For ikke at gøre indlægget for langt, vil jeg primært fortælle om Waitangi ground og Kauri træerne som vi så på vores tur. Men i får også lige et billede helt oppe fra nordspidsen af New Zealand.

Waitangi ligger i Bay of Islands, et smukt område et par timers kørsel nord for Auckland. Men det som stedet er mest kendt for, er at det er her som Waitangi aftalen blev underskrevet. Waitangi aftalen er aftalen hvor Maori høvdingerne overgav retten til at bestyre landet. Og så skulle man jo tro at alt var godt, de havde jo trods alt skrevet aftalen under frivilligt. Men der var lige en enkelt detalje, for aftalen var blevet skrevet både på Maori og Engelsk, og på nogle kritiske punkter var den ikke ens. Den forskel der primært har ført til problemer sidenhen var omkring hvad Maorierne havde overgivet af rettigheder til englænderne. For i den engelske version havde Maorierne overgivet alle rettigheder, dermed også rettighederne til selve landjorden til englænderne. Det var ikke det der stod i Maori versionen, der stod at de blot overgav rettigheden til at bestyre landet, og det som de især mente var at styre de englændere som var i landet. Så da englænderne begyndte at sælge landjorden og generelt styre landet som om de ejede det hele var Maorierne langt fra tilfredse. Men som i mange andre lande var englænderne ligeglade og fortsatte med at udnytte landet og Maorierne blev mere og mere utilfredse. Maorierne begyndte dog at ligge sag an mod englænderne i England, og efter mange år blev det fastslået at de engelske myndigheder var enige i at Maori versionen var den rigtige. Men englænderne i New Zealand og den New Zealandske regering var, og er til dels stadig, ikke enige i den udlægning, hvorfor det stadig er et varmt emne hernede. Vores besøg på det sted hvor aftalen blev underskrevet bestod af to elementer, en rundtur af en Maori som fortalte os om aftalen, og en lille kulturel forestilling af nogle Maorier hvor de bland andet dansede og sang.

Den anden store ting vi så på vores tur var Kauri træer. Kauri træer er nogle unikke træer for New Zealand, og de er meget store. Og med store træer er de også meget gamle, nemlig omkring 2000 år gamle for de største. Og man kan godt se på træerne at de har stået i mange år. Der er store grene der er knækket af, og på toppen af stammen er det som om landjorden er hævet og der vokser buske mm. Jeg vil også sige at de ser mere imponerende ud end Redwoods i USA. Men rent størrelsesmæssigt er de en smule mindre, så grunden til at de ser mere imponerende ud er at Kauri træerne vokser i en normal skov med mange andre træsorter hvor Redwoods vokser i en skov hovedsageligt bestående af Redwoods.

Siden sidst er der også sket det at jeg har haft en lille fødselsdag. Det var en onsdag og det var dagen jeg havde min sidste forelæsning i et af mine fag på uni så det skulle jeg lige have klaret. Men om aftenen havde vi for at fejre mig booket et bord på en restaurant vi havde fået foreslået af en af mine studiekammerater da han havde arbejdet der tidligere. Da vi ankom til restauranten fandt vi så ud af at han, efter jeg havde sagt vi havde valgt det sted af de steder han havde foreslået, havde snakket med en af sine tidligere kollegaer som åbenbart var souschef der. Det betød at alle tjenerne vidste at det var min fødselsdag, og at det ikke var så lang tid siden vi var blevet gift og alt muligt. Selve maden var virkelig god, så det var et godt råd fra min studiekammerat. Og da de nu vidste det var min fødselsdag fik jeg også en tallerken hvor der var skrevet tillykke i chokolade og var et lille lys. Normalt synes jeg det er lidt kitsch med fødselsdagsting på restauranter, men da det var min studiekammerat der gerne ville gøre lidt ekstra nu der ikke var noget familie var ideen meget god.