Det sidste punkt på vores tur var Sydney. Vi havde et par dage her før vi skulle hjem til Danmark, og i dem havde vi tænkt os at se på de store højdepunkter og ellers bare ose rundt i byen.
Den største turistattraktion i Sydney er selvfølgelig Operahuset, og det skulle vi også se. Vi ville for det første have en rundvisning, men derudover havde vi nogle uger i forvejen bestilt billetter til at se en koncert i koncertsalen. Rundvisningen var selvfølgelig det første vi gjorde da vi ankom, og vi blev ikke skuffet. Operahuset er lige så imponerende i virkeligheden som det ser ud på billederne. Huset i sig selv er smukt, men placeringen af huset får det hele til at se endnu mere imponerende ud end det ville have gjort ellers. På rundturen i huset fortalte de selvfølgelig om historien for byggeriet, og her lagde de ikke skjul på problemerne mellem den australske regering og Utzon. Men flere ting omkring huset overraskede os dog alligevel. For det første er de to største sale slet ikke i kontakt med skallen, men er en bygning inde i bygningen. Det giver selvfølgelig på mange måder mening at man på den måde ikke har skulle indordne sig under formen af skallen, men overraskede os stadig. Den anden ting omhandler overfladen af skallen som vi begge havde troet var en enkelt overflade, men er tydeligt sammensat af en masse fliser. Men ingen af de ting ændre på at operahuset er en smuk bygning på alle punkter, fra alle vinkler og på alle tidspunkter af døgnet.
Koncerten vi havde booket billetter til var en koncert med The tallest man on earth, som er en svensk singer-songwriter. Vi kendte ikke til hans musik før, men da vi tjekkede om der kørte noget god musik i koncertsalen hørte vi nogle af hans sange online og syntes at det lød udemærket. Koncerten var rigtig god, og han formåede at få skabt en kontakt til alle i publikummet. Og man kunne også godt høre at salen er lavet til koncerter da lyden var helt fantastisk.
De næste par dage brugte vi på at ose rundt i byen, dog havde vi et andet must-do punkt på dagsordnen inden vi skulle hjem, Bondi Beach. Turen ud til Bondi Beach havde vi valgt at tage ved hjælp af en af de mange havnebusser som sejler i havnen. På den måde fik vi også set havnen, heriblandt Operahuset og Sydney Harbour Bridge fra vandet.
Bondi Beach er en meget kendt og rigtig lækker strand lige udenfor centrum af Sydney. Det der dog adskiller den fra de andre strande rundt om byen er at den har gode betingelser for surfere. Mens vi var i Sydney var der dog ikke noget der mindede om bølger, hvorfor jeg opgav at surfe der. Stranden er af de ovenstående grunde meget populær, hvilket man også kunne se i at der var en del mennesker selvom det bare var en helt normal torsdag. Med et så profileret sted er der dog også nogle skæve og sjove personligheder.
Efter Sydney gik turen hjem, hjem til kulden og at være arbejdsløs (eller arbejdssøgende som det så fint hedder nu). Det troede vi betød en masse fritid, men indtil videre har det ikke været tilfældet. Tiden har været fyldt med jul, nytår, lidt renovering af lejlighed og så ellers en masse tid med familien. Men det ser ud som om at vi kommer ind i en lidt mere rolig periode nu, hvilket bliver meget rart.
Men når vi nu sidder og kigger tilbage på vores år, så er det ikke helt til at tro vi kun har været afsted i et enkelt år da vi har oplevet så meget. For vi har oplevet utroligt meget, og er super glade for at Valdemar og Else Andersen i sin tid stiftede legatet.