Da jeg en fredag i januar modtog et tykt brev fra Kromann Reumert om at jeg var blevet tildelt et legat der hedder Rejselegat for Matematikere havde jeg aldrig hørt om det. Faktisk troede jeg først det var en fejl, for jeg studerede jo ikke mere, og havde slet ikke søgt nogen legater. Men efter at have læst alle papirerne, og bogen om legatets første 30 år (1964-1994), blev jeg overbevist om at det ikke var et scam. Jeg var dog nød til at ringe til Kromann Reumert mandag morgen for at høre det virkelig var så godt som det lød. Efter en samtale med sekretæren for legatet var jeg 100% overbevist, jeg havde vundet i lotto, og uden at have spillet. Men hvad var det helt præcist for et legat jeg var blevet tildelt?
Rejselegat for matematikere
Legatet er et one-of-a-kind legat. For det første kan man ikke søge legatet, legatet uddeles 1-2 gange om året til 4-6 personer som har færdiggjort en kandidat uddannelse indenfor matematik. Legatet modtager lister fra universiteterne i Danmark, og er man en af de heldige modtager man et brev som jeg gjorde. For det andet er legatet et yderst gavmildt legat som dækker ALLE omkostninger (i henhold til et godkendt budget) for modtageren, eventuel partner (bortset fra tuition hvis disse vil studere) og eventuelle børn. For det tredje er legatets formål at give modtagerne en mulighed for at gøre sig selv klogere fagligt, i henhold til ens fremtidsplaner. Men der ligges også stor vægt på at modtagerne får en kulturel og social dannelse på deres rejser.
Stifterne
Legatet blev oprettet af Valdemar Andersen og kone Else Andersen. Oprettelsen skete kort efter Valdemar Andersens død i 1963. Valdemar Andersen blev kandidat i matematik fra Københavns Universitet i 1921, og mens han studerede, forsørgede han sig ved at undervise elever, der ville tage studentereksamen. Det endte med at blive hans levevej, og efter de første elever fik studenterhuen på, tog forretningen for alvor fart. Først blev der lejet undervisningslokaler rundt om i København, men efter ti år, var det nødvendigt at bygge selv. Eleverne kom fra alle sociale lag, og fra alle aldersgrupper. Fælles for dem alle var, at de ikke af den ene eller anden grund ikke havde fået sig en studentereksamen, og på Valdemar Andersens “Akademisk Kursus” foregik undervisningen om eftermiddagen og aftenen, så den kunne kombineres med et arbejde. Akademisk Kursus var et populært sted, og i 1930’erns København uddannede ingen skole flere studenter end Akademisk Kursus. Selv under krigens trange kår i 1944 sprang 187 nye studenter ud (omkring samme antal et gennemsnitligt dansk gymnasie i dag udklægger hvert år). I 1948 sluttede festen, da der var lærermangel og det ikke var muligt, at fortsætte med undervisning på samme høje niveau som tidligere. Valdemar Andersen grundlage sin formue på Akademisk Kursus og forøgede den ved ejendomsinvesteringer.