Køretur op langs kysten og Blue Mountains

Efter Melbourne og Great Ocean Road ville vi bruge de næste dage på at køre op langs kysten fra Melbourne til Blue Mountains lige udenfor Sydney.

Første stop på turen op langs kysten var Wilsons Promontory National Park. Parken er en halvø syd for Melbourne og har nogle rigtig flotte strande med flotte farverige sten. Vi gik nogle ture på de forskellige strande, men gik ikke i vandet da der var blå brandmænd i vandet og på stranden som skulle være lidt farlige. Det sidste stop i parken var et sted hvor det skulle være muligt at se kænguruer, emuer og wombaer. Det første stykke tid var der dog ingen dyr at se overhoved, men så kom vi længere ind på området, og pludselig var der massere af kænguruer og emu’er. Da vi var ret alene på området kom vi meget tæt på både kænguruerne og emu’erne, hvilket var ret fedt. Wombaterne derimod var der ingen af, men det var ikke den store overraskelse da de i de varme timer vil ligge nede i deres huler og slappe af.

dsc_5010

dsc_5078

dsc_5070

På vores køretur var det dog ikke første gang vi fik nogle søde dyr at se tæt på. For på vej ned til Great Ocean Road fik vi set et par koalaer i træerne i vejkanten. Mens vi kørte forbi spottede jeg en i et træ, men da vi vendte om kunne vi simpelthen ikke finde den igen selv om vi kørte frem og tilbage flere gange. Da vi var lige ved at opgive fandt vi så en koala i et træ. Vi er dog ikke helt sikker på det var den samme, men vi fandt en og den var virkelig sød. Vi nåede dog ikke mere end 300 meter længere ned af vejen, og så helt ud til vejen i omkring 3 meters højde sad der endnu en koala. Den sov da vi kom forbi men vågnede da vi parkerede og fulgte os mens vi stod og betragtede den. Man kunne også tydeligt se forskel på de to, og dem vi havde set i Australia Zoo da det her var den sydlige koala som er lidt større og mørkere i farven. Men ligegyldigt hvilken slags koala det er, så er de bare søde at se på.

dsc_4785

Fra Wilsons Promontory kørte vi de næste par dage op langs kysten. Turen var smuk, og fyldt med en masse små hyggelige kystbyer. Dog er det også sådan at på tredjedagen ligner de fleste kystbyer hinanden. Så da vi kørte mod Blue Mountains kørte vi ind i land for at se om vi også kunne finde en wombat, men heller ikke her havde vi held med det.

Vi ankom til Blue Mountains om eftermiddagen og nåede lige en tur ned og se de tre søstre og ind at snakke med informationen om hvilke gåture de ville anbefale vi skulle gå de næste dage. Vi fik også set at de ikke var særlig opfindsomme da de navngav området, for bjergene er virkelig blå at se på når man kigger ud over dem.

dsc_5127

De næste to dage var vi ude på to meget forskellige gåture i Blue Mountains. Første tur gik ned i en dal, hvor ruten snoede sig mellem træerne, langs en lille flod som til tider var flere meter nede i en kløft. En meget smuk tur, dog også svær at tage billeder af da man hele tiden var midt i det hele.

dsc_5167

Dagen efter gik vi en meget anderledes tur. Hvor den dagen før gik nede i dalen, gik det meste af stien denne gang på siden af klipperne. Udhugningen af den oprindelige rute skete helt tilbage i 1908, hvor de lavede den så den fulgte de naturlige hylder i klippesiden. Siden dengang er den dog blevet renoveret og der er også sat en hel del mere rækværk op end der var oprindeligt. Turen var virkelig flot, og især meget anderledes end den vi gik dagen før. På ruten var der massere af flot udsigt ud over området, og flere flotte vandfald, hvilket var virkelig flot. Og efter to gode dage i Blue Mountains gik turen de små halvanden time indtil Sydney.

dsc_5212

dsc_5230

Så begynder turen hjemad

Så er vores år i udlandet desværre ved at være slut. Vi har derfor over de sidste par uger haft travlt med at afslutte alle vores ting i Brisbane. Jeg fik afsluttet de sidste fag, bilen blev solgt og en del af vores ting blev sendt hjem da det var billigere end at få det med flyet. Vores tur hjemad går dog heldigvis ikke direkte fra Brisbane til København.

Vi har imens vi har været i Brisbane set de fleste af de ting som der er at se nord for Brisbane på vores forskellige ture. Det betyder dog også at vi stadig manglede alt det syd for, mere specifikt Melbourne, Sydney og det imellem. Så vores tur hjemad vil starte med at flyve til Melbourne, leje en bil og så køre langs kysten til Sydney hvor vi vil flyve hjem fra. Vi mangler dog også alt det vest for Brisbane, blandt andet Ayers Rock og hele vestkysten, men det må blive næste gang.

Vores tur startede d. 24 november da vi efter et par dage med rengøring af lejligheden var klar til at flyve til Melbourne. Melbourne er en behagelig by, hvilket også giver sig udtryk i at den gang på gang bliver nævnt som en af de bedste byer at bo i. Men som turist er Melbourne også en underlig by, da den ikke har nogle store turistattraktioner, lidt ligesom Brisbane. Byens største turistattraktion er at den er rigtig hyggelig og behagelig at gå rundt i. Så den første dag brugte vi på bare at gå en tur rundt i byen og slappe af, og kigge en smule på butikker. Vi skulle dog også lige vænne os til at temperaturen var noget anderledes end vi var vant til. For vi kom fra at næsten alle dage var temperaturen over 30 grader i Brisbane, og i Melbourne var temperaturen kun 16 grader men føltes som 12 grader da der var en kold vind. Og for at gøre det hele endnu bedre havde vi sendt det meste af vores ”varme” tøj hjem da det var meningen det skulle være sommer når vi tog syd på.

På dag to startede vi med en tur op i den højeste bygning i Melbourne hvor man fik en god udsigt ud over hele byen. Derefter gik vi ned i den nærtliggende park hvor der er et stort mindesmærke for faldne soldater. Det var oprindeligt blevet bygget til at mindes ofrene for første verdenskrig, men er siden blevet udbygget til også at være mindesmærke for anden verdenskrig, Korea krigen, Vietnam krigen og en masse andre konflikter hvor australske soldater har deltaget. Den sidste del af dagen brugte vi på at kigge mere på centrum af byen, hvor især hovedbanegården er en flot gammel bygning med en dejlig analog måde at vise hvor og hvornår de næste tog afgår.

Fra Melbourne gik turen vest på, og de fleste vil nok tænke at det er ikke mod Sydney, hvilket også er sandt. Men vest for Melbourne ligger Great Ocean Road, som blandt andet de 12 apostle er en del af. Vi havde online læst at det ville være en god ide at køre ud til enden af turen via motorvejen, overnatte der og så køre den ”baglæns” dagen efter. Fordelen var at man for det første havde hele dagen til turen, men derudover ikke ville være på udkigsposterne sammen med alle dagturene fra Melbourne. Da vi boede tæt på de 12 apostle kunne vi også tage ned og se solnedgang over dem. Solnedgangen blev dog ikke rigtig den oplevelse vi havde håbet på da det var overskyet og generelt dårligt vejr. Derimod fik vi svar på hvorfor der ligger så mange døde kænguruer langs vejen. For kænguruer er lige så dumme som rådyr og når det er mørkt hopper de ud foran bilen når man kommer kørende, hvilket de også gjorde for os. Vi var dog advaret og kørte derfor ikke hurtigt og kørte dem ikke ned.

Næste dag stod den på Great Ocean Road. Det som gør Great Ocean Road specielt, især den del i nærheden af de 12 apostle, er kystlinjen. Den kalksten som kystlinjen består af er gennem de sidste mange år blevet eroderet væk af havet og har skabt nogle virkelig spektakulære områder. Vi brugte de første mange timer på at se hvert eneste udkigspost der er på den mest spektakulære del i nærheden af de 12 apostle. Hvor de 12 apostle er de mest kendte, og er meget smukke, synes vi faktisk at de alle sammen er smukke på hver deres måde. Så vi var glade for at have massere af tid til at se dem alle sammen, og have de fleste af dem næsten alene. Når man står der undrer man sig over hvorfor det hedder de 12 apostle, for der har på intet tidspunkt været 12 søjler i havet. Faktisk startede området med at hedde soen og svinene, men det sælger bare ikke godt for turister, så det blev på et tidspunkt til apostle. Efter et stykke tid blev det så til 12 apostle taget fra biblen, selv om der på intet tidspunkt har været over 10 søjler, faktisk er der i øjeblikket kun 8, da den 9. kollapsede i 2009. Og af det kan man lære lidt om at navne på ting har en effekt, især i forhold til turister.

Den resterende del af turen til Melbourne er også smuk, dog ikke som omkring de 12 apostle. Men hvad området især har, er god surf. Hver by har minimum et godt surfspot og et par surfbutik, og det er også her at både RipCurl og Billabong er blevet startet med nogle surfere der syede våddragter i en garage. Desværre har vi i denne omgang ikke tid til at jeg skal ud og surfe hvert eneste sted, da turen så ville tager måneder, så det må også blive næste gang.