Så vender vi næsen nordpå igen

Tiden flyver afsted, og vi har allerede været 2 måneder i Dunedin. Det betyder også at mit sommer skole fag er færdigt, og at vi skal bevæge os nordpå så jeg kan begynde mine studier på AUT.

Vores tid i Dunedin har været god. Mit sommer skole fag har været rigtig godt og jeg har lært en masse, hvilket jeg primært kan tilskrive en virkelig god professor som har givet utrolig god og brugbar feedback på afleveringerne undervejs i faget. Derudover har vi fået set en masse i lokalområdet, og haft besøg af både Carinas far og en af hendes veninder.

Det er både med vemod og glæde at vi kører videre. Med vemod fordi at det har været en god tid her, og vi lige var faldet til i byen. Samtidig er det med glæde da vi også er klar til nye eventyrer, og en lidt større by end lille Dunedin.

På turen nordpå har vi, grundet at min eksamen allerede var lørdag, et par dage ekstra end oprindelig forudsat. Det betyder at vi har planlagt at turen skal være mere end bare transport, og vi skal se et par af de ting vi ikke fik set på vores tur sydpå. Planen er at vi søndag, efter at have gjort det sidste i lejligheden rent, kører mod Mt Cook og sover i en by i nærheden. Mandag kører vi via Arthurs Pass (det krydsede vi også på vores tur sydpå) til vestkysten. Tirsdag kører vi så via vestkysten nordpå mod Nelson hvor vi onsdag skal ind og se Abel Tasman National park. Torsdag sejler vi til nordøen, og fredag vil vi se lidt mere i Wellington og så kører til Auckland som vi rammer lørdag. På et kort ser vores rute på sydøen således ud:
Køretur