Hobbiton

Man kan ikke komme til New Zealand uden at blive mindet om at det er her Ringenes Herre og Hobbitten er indspillet. Det mest ikoniske, og klareste eksempel for dette er Hobbiton. Og for dem som ikke er så stærk i Ringenes Herre og Hobbitten er Hobbiton byen hvor hobbitterne bor.

Da indspilningerne til Ringenes Herre skulle foregå havde de spottet lokationen hvor Hobbiton ligger fra helikopter da den havde lige det som Peter Jackson ledte efter, bløde bakker og en lille sø med et stort træ ved siden af. Det var dog ude midt på en stor mark, og den New Zealandske regerings ville gerne hjælpe så de sendte militæret ned for at lave vejen ud til stedet. I den oprindelige aftale for lokationen stod der, som der gjorde ved alle lokationer, at stedet skulle gendannes til dets oprindelige stand efter filmning. Lokationen var, på trods af fortroligheds klausuler, blevet afsløret som værende med i filmen, hvorfor journalister havde prøvet at komme ind på området og få billeder af kuliserne. I forbindelse med at kuliserne skulle fjernes kom der et gevaldigt uvejr og en vinter, og det blev aftalt at de ville komme tilbage når området var fremkommeligt igen. Imellemtiden havde der været premiere på den første Ringenes Herre film, og der var pludselig kommet en interesse for at se kuliserne. Så efter en længere forhandling blev det aftalt at de resterende kulisser blev stående som en turistattraktion. Da en del af kulisserne allerede var fjernet blev det i starten ikke den store succes som ejerne af grunden havde håbet på.

Spol tiden en del år frem og indspilningen af Hobbitten skal til at begynde. Grundejerne ser nu den store mulighed da Peter Jackson kommer tilbage for at filme på lokationen igen. Denne gang bliver det aftalt at kulisserne skal genetableres permanent således at stedet fremtidigt kan bruges til turistattraktion. Peter Jackson får aftalen på plads, og bliver medejer af selskabet. Således står der nu 44 hobbit huller, dog kun den ydre dør og omkring 1 meter ind. Dørerne er i 2 forskellig størrelse således at man under filmningen kan få det til at se ud som om Gandalf er enorm og hobbitterne små.

For at komme ud til kulisserne skal man på en guidet tur, som tager en rundt i hele Hobbiton. Og efter en times tur at have kigget på næsten alle hullerne slutter man af i en kopi af the Green Dragon Inn, hvor man får en forfriskning i form af en hobbit øl, cider eller sodavand. Undervejs får man massere af små anekdoter og historier om kulisserne. De mest skøre historier omhandler alle sammen træet på toppen af bakken hvor Bilbo Baggins, og senere Frodo, bor.

DSC_2956
Det berømte træ er det “lille”, på toppen af bakken til venstre for Carina.

Træet er for det første falsk. Og for at lave et falsk træ, som samtidig ser realistisk ud er hver eneste blad lavet af silke og påsat enkeltvis efter opførelsen af selve træet. Samlet set er der over 300.000 blade på træet. Træet blev stående fra indspilningen af Ringenes Herre til Hobbitten, men da Peter Jackson kom ud på lokationen et par dage før indspilningen skulle begynde igen mente han at farven på bladene var falmet. Så et par dage før indspilningen gik de igang med at håndmale hver eneste blad. Og hvor lang tid er træet så med i Hobbit filmene? I følge guiden ikke meget mere end 8 sekunder, og det hvor det filmet langt væk fra. Og det var blot en af de historier som beviste hvor detalje orienteret Peter Jackson er omkring sine film.

Jeg kan godt se lidt stor ud foran et af de små hobbit huller.
DSC_2945

Og så foran Bilbo og Frodos hul, det mest kendte af dem alle sammen.
DSC_2972

Udsigten over på Hobbiton fra Dragons Den.
DSC_2999