Som titlen siger er de sidste praktiske ting klaret nu. Vi fik for nogle dage siden oprettet telefonabonnementer og har nu følgende New Zealandske telefonnumre.
Christian: +64 022 030 2316
Carina: +64 022 030 2315
For dem der vil skrive til os kan vi fanges på WhatsApp på de ovenstående numre.
Derudover har vi brugt meget tid på at kigge på biler, både på nettet og i virkeligheden. Og som to mennesker der ikke ved det store om biler har det ikke været nemt. Brugte biler er rimelig peberet hos forhandlere, så det opgav vi hurtigt. Vi slog os derfor hurtigt på den New Zealandske udgave af Den Blå Avis, TradeMe. Det var dog heller ikke helt nemt når man ikke ved så meget om biler, og der er RIGTIG mange af dem. New Zealandske biler gennemgår den danske udgave af syn hvert halve/hele år afhængig af hvor gamle de er. Det er dog ikke et særlig grundigt syn, hvorfor det ikke garanterer noget om bilens stand. Da vi kun skal bruge bilen i et halvt år ville vi ikke skulle igennem at skulle have den synet og alle de reparationer det kunne kræve. Dette betød at mange af bilerne i den billige kategori blev udelukket. På grund af det mangelfulde syn får mange udført et såkaldt “pre purchase check” af nogle uvildige mekanikere, hvilket vi også gerne ville have udført da vi jo ikke ved meget om biler. Så med det i mente gik vi igang med at kontakte sælgere og var ude at prøvekøre nogle stykker. En del af dem vi kontaktede faldt dog hurtigt fra når man nævnte “pre purchase check”, og så kan vi kun gætte på hvad de prøvede at skjule.
Men for at gøre en lang historie en smule kortere var vi den anden dag ude at køre en Subaru Legacy fra 2000, som de tidligere ejere havde taget sig godt af. De havde sendt den til regelmæssigt service, som man kunne se på kvitteringerne fra mekanikeren, og den var generelt i god stand, selv om den havde kørt mange km. For at være på den sikre side fik vi den sendt til et pre purchase check, og det eneste de sagde var at den var i god stand. Der var de forventelige slid tegn en bil fra 2000 har, og så sagde mekanikeren at vi skulle overveje at få skiftet tandremmen da den havde kørt mange kilometre. Så med det i hånden forhandlede vi en lavere pris så den kunne blive skiftet inden vi drager videre. Så vi er nu ejere af en bil, og her er et billede af den i en fin parkeringskælder:
