Så begynder hverdagen så småt at melde sig

På et tidspunkt skulle det jo ske. På et tidspunkt skulle det hele blive lidt mere til hverdag, og det er sket nu vi har fået en lejlighed i Dunedin. Ferien er forbi, og på søndag har jeg registration på universitetet og mandag begynder de første timer. Vi har begge allerede i den sidste uges tid kunne mærke at vi også lige så stille var ved at finde en rytme frem.

Men det er ikke fordi det har været kedeligt at finde en rytme. Det er nærmere at vi ikke er rundt at se nye ting hver dag, men spiser vores måltider hjemme og så ellers gør hvad vi har lyst til i løbet af dagen. Flere dage har vi gået en tur i byen, og slappet af og fået optimeret lejligheden så den passer til vores brug af den. Derudover har Carina fået læst en del bøger mens jeg har slået mig på min nye hobby, surf. For hvem kan rejse til New Zealand og Australien og ikke tage ud og surfe?

I Dunedin ligger et af surfstederne, St. Clair beach, under 10 min i bil fra vores lejlighed. Så muligheden for at lære det bliver næsten ikke større. Så i tirsdags startede jeg med at tage en helt normalt introduktionstime. Det var halvanden time i noget af det dårligste forhold man kan surfe i, nemlig med massere af pålandsvind. Men det var selv på trods af det fuldstændig lige så sjovt som jeg huskede det fra Hawaii da jeg havde en lignenden time. Så torsdag ville jeg afsted igen, denne gang ville jeg dog blot leje noget udstyr og ud at kæmpe med bølgerne selv. Så efter at have ligget og leget i tre en halv times tid var jeg ved at indse at jeg nok skulle have mit eget udstyr. Så torsdag eftermiddag gik vi ind i byen til en surfshop for at kigge på våddragt og surfbræt. Efter at have kigget lidt, og snakket med personalet var vi nok kommet frem til hvad det skulle være. Men jeg bliver altid lidt i tvivl når det er større ting (som min far også gør), og skulle derfor have det sidste skub af Carina til at slå til (som min mor så gør ved min far). Så jeg er nu den lykkelige ejer at et surfbræt, med alt hvad det indebærer, og en våddragt når den gerne skal ankomme til butikken lørdag. Det betyder også at jeg vil bruge en del timer ude på vandet det næste stykke tid for at lære at stå rigtigt på mit bræt. For selvom det ser nemt ud når man se andre, så er det det ikke helt kan jeg godt afsløre.

Men hverdagen vil alligevel melde sig nu. En total fed hverdag, men uni, surf, sommer og andet godt, men stadig en hverdag. Det vil også betyde at der vil komme lidt længere mellem indlæggene her på bloggen, og jeg derfor igen vil henlede opmærksomheden på muligheden for at abonnere på bloggen i Widgets menuen.